Vielse

Brudepar efter vielsen sidder ved siden af hinanden

Dato og klokkeslæt for vielsen aftales med den præst, som skal foretage vielsen - dog tidligst 12 måneder i forvejen. Man kan også tale med kordegnen om ledige datoer.

Bor man ikke i Herlev Sogn, skal man opfylde kriterierne for særlig tilknytning* til Herlev kirke samt sørge for at have en aftale med en præst fra eget sogn, før en evt. vielse kan bookes i Herlev Kirke.

Tidligst 4 mdr. før vielsen logger man sig på www.borger.dk under "Familie og børn" og udfylder en ægteskabserklæring. Der vil blive sendt en mail med et link, som ens kommende ægtefælle skal signere. Man modtager Prøvelsesattesten fra kommunen og denne skal så indleveres på kirkekontoret sammen med navne og adresser på 2 vidner.

Det er IKKE tilladt at kaste med ris, fuglefrø eller andet, der kan spises. Der er rotter ved gadekæret og de må ikke fodres! Det er påbud fra Herlev Kommune.

*Se Kriterier for at få kirkelige handlinger i Herlev Kirke