Værd at se
De tre dåbsfade
Dåbsfad - bronze
Dåbsfad - messing
Dåbsfad - kobber
Kirken har tre dåbsfade, hvoraf de to er fremme under gudstjenesterne. Det, der bruges i dag, er tegnet af maleren Lorenz Frølich og modelleret af billedhuggeren, cicelør Ludvig Vieth. I fadets bund ses Jesu dåb og på kanten fire motiver med tilhørende skriftord gengivet mellem evangelistsymbolerne - Adam og Eva med slangen - syndfloden - Jesu fødsel og Helligåndens komme pinsedag. Fadet er af bronze og er skænket af Københavns Universitet 1860.
Kirkens døbefont af sandsten er fra 1857, og i sviklen over fonten sidder en spinkel, spirformet egestang med en trisse til den nu forsvundne himmel. Stangen er af blankeg.
Det andet dåbsfad ophænges på væggen ved våbenhuset. Det er et messingdåbsfad, et sydtysk arbejde fra omkring 1550. I bunden er syndefaldet fremstillet omgivet af en hjort- og hundfrise, og denne jagtscene går igen på fadets rand, hvor der står “Gifvis til Herløf Kirche af Rasmus Søfrensen oc Dorete Andersdaater Anno 1667”.
Det tredje dåbsfad er af kobber, fra omkring 1725. I bunden er en drevet fremstilling af en kvinde med fugl og anker (håbet). Fadet opbevares i præsteværelset.
Prædikestolen
Prædikestolen med himmel er et københavnsk arbejde udført omkring 1600.
Præstetavler
De gamle præstetavler fra omkring 1868 var en periode bortkommet, og i dag hænger nye præstetavler i skibet på hver sin side af indgangen fra våbenhuset. De gamle tavler blev genfundet i 2001, da man gennemgik en malers dødsbo. Da han lavede de nye tavler, lod han være med at kassere de gamle. De blev leveret tilbage til kirken.
Orgel
Orglet fra 1963, med 10 stemmer, er bygget af orgelbyggerfirmaet I. Starup og Søn. Tidligere benyttedes et orgel bygget i 1869 af Daniel Køhne. Hvor det gamle orgel var placeret i tårnrummet, finder man det nye opstillet under 4. hvælvings sydkappe.
Alabastrelief
På skibets nordvæg ses et alabastrelief med teksten (på latin) - “Helliget den højhellige Treenighed år 1671”. Motivet viser Treenigheden i skyer. Duen svæver i en stråleglans over Gud Fader og Kristus, der i venstre hånd holder en krone og i højre hånd korset.
Salig Berthe’s lysekrone
I skibet hænger en ottearmet lysekrone. Som topfigur ses Jupiter med tordenkilen ridende på en ørn. I et rødmalet skjold på den profilerede stamme er graveret: “Denne lyssekrune haffuer salig Bertthe Hans Jensen foræret til Herløff Kierche År 1696, Gud til Ære og Kierchen til Opbyggelse”.
Kirken har to klokker
Den ældste, største og nordligst anbragte er støbt af Johannes Fastenowe 1518 eller 1528. En foretaget svejsning gør, at man ikke kan læse årstallet. Der er noget, der tyder på, at Johannes Fastenowe døde før 1528, så 1518 er der mest sandsynlige årstal.
Klokken har foroven to friser af symmetriske liljeblomster, hvorimellem der står: “Dum(m)odo pulsor Dominus adoretur. Laurentius egne crematus insignis martir. Ego Johannes Fastenoui me fecit anno Domini mdx (eller xx) viii” - Når jeg slåes, skal Herren tilbedes. Laurentius, den herlige martyr blev brændt på bålet. (Jeg!) Johannes Fastenowe gjorde mig i Herrens år 1518 (eller 1528). - Klokken er indviet til Sct. Laurentius, hvis dødsdag sættes til den 10. august år 258.
Klokkens tværmål er 95 cm og tonen er a’
Kirkens anden klokke er i 1631 støbt af Johannes Kemmer. Teksten på klokken lyder: “In usum ecclesiæ academicæ Herleviensis me f.f. Chr.(i)stianus Longomontanus anno Domini MDCXXXI, fusore Johannes Kemmer” - Til brug for universitetets kirke i Herlev lod Christian Langberg mig støbe i Herrens år 1631, ved støberen Johannes Kemmer. På klokkens ene side ses et løvehoved i en ring med draperi og kvast.
Klokkens tværmål er 91 cm og tonen er gis’
Fire gravmínder i våbenhuset
Af de fire, hvis gravstene man finder i våbenhuset, er brydebonden Matthis Jensen, den mest interessante. Stenen er forsynet med en randskrift af små klumpede minuskler (små bogstaver).
Teksten lyder: “Hic iacet Matias Johan(n)is q(on)da(m) tutor et fundator hui(us) ecclesie cu(m) duab(us) uxoribus Gyde et Cristina, q(ui) o(biit) an(n)o Do(mini) mcdlxxx” - Her ligger Matthis Jensen, fordum denne kirkes værge og grundlægger, med sine to hustruer, Gyde og Cristina, - som døde i Herrens år 1480.
Kirkeskib
I Skibet er den 29. maj 1988 ophængt en model af Grønlandskibet “Hvalfisken”, udført af Ove Andreas Andersen, Slagelse.
Julen
I julebilledet har Bodil Kaalund valgt at lade englene trænge langt ned i stald-mørket, mellem dyrenes båse - okse og æsel - til moderen og faderen og det nyfødte barn, lille som nyfødte jo er.
Foran dem er bredt et tæppe, som både kan være den lilles svøb og måske også give tanker til Jesu klæde - eller til de tæpper, der blev bredt foran æslet ved indtoget i Jerusalem.
Påsken
Påskeliljerne blev svære. På én gang så ligetil - en buket blomster, klokkerne, det groende, livet der bryder frem - og så alligevel lidt mere end det og ikke helt så jordnært. Det måtte godt flimre lidt for vores øjne og synge sin strofe om liv og død og opstandelse.
Pinsen
Pinsebilledet med de 12 apostle er jo os - det er menigheden, og det er os selv, der reagerer så forskelligt på den forunderlige bevægelse og glæde, Helligånden bringer. Midterfiguren er i dyb eftertanke. Den grøn-klædte figur er den, der absolut skal snakke med de andre, og samtidig er han en af os og skaber et rum ind til midterfiguren. De, øverste tre peger hver sin vej - én ind i gruppen, én ind mod alteret og den øverste søger udad og opad. Det er ham, jeg holder mest af -med et gyldent lys omkring sig.
I teksten her har Bodil Kaalund fortalt om de ydre billeder. De indre er i beskueren.
Billedafsløringen fandt sted den 16 november 1997.
Tekst: Stig Larsen - lettere revideret af Leif Kjøller-Rasmussen