Lyt til prædikenen

 Matthæusevangeliet 10,32-42: Jesus sagde: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det. Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« 

Et budskab med konsekvenser

Digteren Dan Turèll begynder en af sine sange med at låne teksten fra en kendt julesang, hvor han synger så det jul igen, og så det jul igen, men på det tredje jul igen ændrer han på trykket ved at sige og SÅ´DET JUL IGEN! Denne forholdsvis lille ændring ændrer sangens stemning totalt, så man ikke er i tvivl om den irritation der ligger bag hans brug af sætningen om at julen allerede igen er kommet tilbage til os. Og hvis man endelig skulle være i tvivl, forsvinder tvivlen når han tilføjer et ”Adr bvadr”, og efterfølgende bruger resten af sangen på at nævne alle de forskellige traditioner der på godt og ondt gennem årene er blevet knyttet til julen. Det er ikke alle disse traditioner der egentlig har så meget med jul at gøre når det kommer til stykket, men til gengæld kan de bidrage til at give os julestress, og måske også til at give os fornemmelsen af at julen er overfladisk og mangler indhold. Det er denne oplevelse der er grundlag for Dan Turèlls irritation.  Derfor afslutter han også sangen med at sige: èn jul til og hjertet er på satans side. Dan Turèll var uden tvivl en mand der provokerede og satte tingene på spidsen, men oplevelsen af at julen er hektisk og stressende, og at den kommercielle side af julen ofte kan overskygge julens budskab om at vores frelser er født og dermed gøre den overfladisk, tror jeg der mange der deler med ham.

Hvis man synes at der er lidt for meget glansbillede over julen med nisser, julemænd, den lille baby og engle der synger, bringer 2. juledag, skt. Stefans dag i allerhøjeste grad alvor ind i vores julefejring. Den giver os så meget alvor, at den kan være svær for os at håndtere. Vi møder i dag nogle konsekvenser af den lille babys ankomst til vores verden, der ikke rimer på hverken fryd eller fred. I dag hører vi om splid og konflikter i menneskers nærmeste familie, og vi hører om kirkens første martyr, Stefanus, der blev slået ihjel fordi han talte om Jesus. Her bliver alvoren så tydelig, at den får os til at synke en ekstra gang.

Det store spørgsmål i dag, er umiddelbart hvordan vi så hurtigt går fra fryd og fred, med barnet, engle, hyrder og vise mænd, til en virkelighed med konflikter og martyrer? Jo, sagen er den, at der sker noget når vi møder Jesus. For når vi møder ham, står vi over for den almægtige Guds almagt og visdom, derfor går dette møde ikke stille af. Det har en afgørende betydning for os. Vores møde med Jesus for en positiv betydning for os, når vi modtager ham og lader ham få indflydelse på os. Når det sker, bliver resultatet et livsændrende møde, fordi det at møde vores frelser får betydning for den måde vi lever vores liv på og den måde som vi møder vores medmennesker på. Men vores møde med ham kan også få negativ betydning for os, når vi afviser ham. Afvisningen kan føre vrede med sig, som vi ser det i dag, fordi han vækker voldsomme følelser hos os, fordi det rejser spørgsmålet om hvordan vi selv forholder os til vores liv. Menneskers vrede oplevede Jesus også selv fuldt ud. Allerede som barn blev han flygtning og som voksen mødte han ofte stor modstand, så stor at han til sidst blev slået ihjel.

I vores prædiketekst hører vi om splittelser helt ind i den nærmeste familie. De mennesker der er tættest forbundet mod hinanden af familiebånd og som skal skal passe på hinanden, vender sig pludselig mod hinanden og bliver hinandens fjender. Hvorfor gør de det? Det er jo helt forkert og ikke til at forstå fordi det jo netop er dem om nogen som skal elske hinanden. Og så alligevel, for når vi tænker nøjere efter, skal der ikke særlig meget fantasi til at forestille sig hvordan en familie kan komme i konflikt med sig selv. Det skal der ikke, fordi vi har set det gang på gang. Sagen er jo den, at der er mange følelser indblandet når det drejer sig om familien. Derfor er vores forventninger til vores familie ofte højere end de er i forhold til alle andre mennesker. Hvis et familiemedlem ikke lever op til de forventninger vi har eller pludselig får nye værdier, skal der ikke så meget til før bølgerne kan gå højt og vreden kommer i spil. For sagen er at vi bliver såret, fordi vi føler os svigtet hvis éns nærmeste vælger at gå en anden vej. Ofte fornemmer man i forbindelse med bisættelser, at der er nogle, konflikter der ulmer i familien, og som pludselig blusser op. Det kan være konflikter fra barndommen eller ungdommen, som ikke er blevet håndteret, og som derfor pludselig bliver aktuelle, når man skal tale om hvordan far eller mor var. Derfor ved vi godt, at konflikter også kan opstå i familien.

Det at et menneske møder Jesus og vælger at blive kristen, er en betydningsfuld beslutning ens liv, der potentielt kan antænde en konflikt, fordi omgivelserne ikke forstå det, og måske også føler det som et svigt. Ved at nævne disse potentielle konflikter, understreger Jesus hvilken afgørende betydning han får når vi lader ham komme ind i vores liv. Jesus kan være mange forskellige ting for os, han kan være vores lys, vores lærer vores frelser vores bror, vores læge osv, men der er en ting han ikke er, han er ikke ligegyldig for os.

Stefanus som vi møder gennem teksten fra Apostlenes gerninger oplever de yderste konsekvenser ved at følge Jesus, fordi det kommer til at koste ham hans liv. Men hvorfor gør han det? Hvorfor bliver han ved med at tale om Jesus, når han bliver mødt med denne voldsomme vrede? Det gør han fordi han ser himlen åben. Jesus har åbnet vejen for os ind i Guds himmel. Han har bragt Guds rige til vores jord. Gennem ham kommer til at stå i en relation til Gud. Hvad denne forbindelse betyder for os, kunne vi også læse om i prædiketeksten til i går, hvor der også stod: ”Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.” Det er gennem troen på Jesus, at vi bliver Guds børn, på grund af den han er og det som han har gjort for os. Det er derfor Jesus er så vigtig for os. Og det er derfor at Stefanus holder fast ved ham, selvom modstanden bliver enorm.

Hvis vi bryder vores forbindelse til Jesus, bryder vi samtidig forbindelsen til Gud. Derfor kan Jesus her i dagens prædiketekst sige: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Jesus, er Guds udstrakte arm til os, derfor er vores respons mod ham, en respons mod Gud. Når vi tager imod Jesus, tager vi imod Gud, og når vi afviser Jesus, afviser vi Gud, det er den betydning Jesus har. Derfor hører denne store alvor også med, når vi her i julen glæder os over budskabet om at en frelser er blevet født ind i vores verden.

I dag skt. Stefans dag rammer alvoren os. Det er en alvor der kan fylde os med frygt, fordi vi bliver mindet om hvilke voldsomme konsekvenser det kan få for os, når vi ønsker at følge Jesus. Men samtidig kan denne alvor også blive vores trøst, fordi vi i dag bliver mindet om, at Jesus kom til denne verden hvor der er konflikter, stridigheder og forfølgelser. Den verden hvor der også er bekymringer og sorger og ulykker. Han holdt sig ikke væk, men kom hertil for vores skyld. For at frelse os, og gøre os til Guds børn. Med sit nærvær, tænder han Guds lys hos os. Dette lys, lyser op i vores mørke. Derfor skal vores jul ikke drukne i alverdens sære juletraditioner og gode tilbud. Vi skal minde hinanden om den kraft der er i barnet i krybben, og hvad det er han bringer ind i vores verden. På grund af Jesus, betyder julen at hjertet ikke skal være på Satans side, men på Guds side. Derfor skal vi holde os til ham, også når det betyder at konflikterne rammer os.

Amen