Lyt til prædikenen

Johannesevangeliet 4, 5-26

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« – det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.« 

Det livsnødvendige behov

For over 20 år siden var jeg i Nigeria, hvor jeg mødte en dansker, der var ansat til at lave brønde. Det var et meget alsidigt arbejde. For det første var det fysisk, hvilket lå godt til ham, fordi han var stor og stærk og derfor virkelig kunne tage fra, når der skulle graves og udføres fysisk arbejde. Han kørte rundt i en pickup der var pakket med værktøj og dynamit, så han kunne håndtere de udfordringer som han stødte på gennem sit arbejde, f.eks. hvis de stødte på sten og klipper eller hvis udstyret gik i stykker. Den anden side af arbejdet bestod i at han ofte havde møder med lokale instanser, om at samarbejde om nye brøndprojekter.

Samtidig med at jeg fandt brøndboringsarbejdet meget alsidigt, tænker jeg også at det til tider måtte være et træls job, fordi alsidigheden gav anledning til mange forskellige udfordringer. Det var som sagt hårdt arbejde, og Nigeria var et varmt sted til hårdt arbejde. Man vidste heller ikke hvad man kom ned til, når man borede i jorden. Og hvis noget gik i stykker, kunne det tage lang tid at skaffe nye reservedele. Samtidig kunne samarbejdet med de lokale myndigheder vise sig at være en særdeles kompliceret og langstrakt proces. Så når denne mand alligevel kørte rundt i Nigeria for at etablere brønde, kan det ikke udelukkende være på grund af jobbets alsidighed, eller fordi han synes det var et behageligt og afslappende arbejde. Derimod tænker jeg at det måtte være dets vigtighed og betydning der drev ham. For sagen er at en brønd har livsvigtig betydning for de mennesker der bor i nærheden af den, fordi rent vand er et af vores helt basale behov. For det første kunne livet blive meget nemmere for dem der benyttede sig af brønden, fordi de kunne de spare en lang gåtur efter vand. Den ville også kunne hjælpe dem til at undgå at få for lidt vand, som ville svække dem. Og de ville ikke blive fristet til at drikke vand der muligvis var inficeret, fordi de ikke orkede den lange tur til brønden. Rent vand er vigtigt, og derfor er det et vigtigt arbejde at skaffe det, også selvom det indimellem kan være besværligt.

Kvinden som Jesus møder her i dagens prædiketekst, er fuldt ud bevidst om vigtigheden af rent vand og hun er vant til at hente det ved brønden, selvom det er besværligt for hende altid at skulle derhen. Og hun sætter Jakob højt, som den der har givet dem brønden, og selv har benyttet den. Til gengæld er hun lidt mere famlende omkring det behov som Jesus her taler om, og om nødvendigheden af det. Nemlig det åndelige behov, vores behov for Gud og hans gave til os. Hun er ikke uvidende og uinteresseret, men som sagt lidt mere famlende omkring dette spørgsmål. Hun ved at hendes forfædre har tilbedt Gud på dette bjerg, og at jøderne siger at man skal tilbede ham i Jerusalem, og hun ved at Messias skal komme og skabe klarhed, ved at fortælle dem alt, men hun har brug for at blive sporet ind, når Jesus taler om levende vand og Guds gave.

Det, at vores fysiske behov står stærkt i vores bevidsthed, hvorimod vi er noget mere famlende omkring vores åndelige behov, er noget som jeg tænker at de fleste af os, let kan sætte os ind i fra vores eget liv. Vi ved, at vi har brug for mad og drikke for at leve, af samme grund er der i disse år en stor bevidsthed om at vi skal passe på vores klima, så vores eksistensgrundlag ikke bliver ødelagt. Vi skal også have et sted og bo, og en hverdag som vi kan have det godt i. Og hvis vi har børn, skal vi også sørge for, at de har alt hvad de skal bruge, og får den bedst mulige start på livet. Derfor bruger vi det meste af vores tid på at passe vores arbejde og så at sige holde hjulene i gang, for at sørge for at vi og vore kære har alle de fornødenheder som vi har brug for. Derfor vil det ofte være sværere for os at finde tid til at beskæftige os med de åndelige spørgsmål og det som har med Gud at gøre, ligesom det kan være sværere for os, at forholde os til Gud, end det at vi har brug for mad og drikke. Spørgsmålet om Gud dukker derimod ofte op, når livet går i stykker for os. Når vi møder sygdom og død på tætteste hold, når vi må give op i forhold til at leve op til de krav og pligter, som vi har fået sat os selv i, eller hvis angsten kommer til os, vil vi naturligt tænke: er der mere ved livet, end bare at holde det hele i gang? Er der én jeg kan søge hjælp hos? En der kan gribe mig når jeg falder?

Jesus bryder her ind i kvindens hverdag, for at lære hende om hvordan Gud handler og for at få hende til at forholde sig til det der har med Gud at gøre allerede nu. Og hans svar til hende, selvom hun endnu ikke har nået at stille spørgsmålet, er ham selv. Han er den der kan give os det livsnødvendige vand, som vi har brug, for at kunne leve. Han blev født og lagt i krybben, han underviste, gjorde undere, besøgte syge, fattige og udstødte, og han gik i påsken gennem lidelse og død, inden han opstod på tredje dag, alt sammen for at forbinde os med Gud. Og dermed er Gud en del af vores virkelighed, som vi kan og skal forholde os til.

Det er ligesom for manden jeg mødte i Nigeria, også til tider et træls og beskidt job som Jesus har taget på sig, fordi han mødte modstand, kritik og blev forfulgt. Hans budskab blev langt fra altid modtaget og forstået, som her hvor det kræver en ekstra indsats af ham, at nå igennem med sit budskab til kvinden. Men han tog det på sig, fordi det var nødvendigt. Det levende vand som han giver os, er livsnødvendigt for os, fordi vi har brug for Gud i vores liv.

Det levende vand, betyder at Gud bliver en del af vores liv. Vi er ikke overladt til os selv, med det formål at vi kun skal have hjulene til at køre rundt. Vi har også en indre tørst, en tørst efter Gud. Denne tørst møder Han gennem Jesus, derfor kan vi dele hele vores liv med ham. Både når vi har gode og glædelige oplevelser, men også der hvor modgangen rammer os og vi mister grebet. Også der kan vi stole på Guds kærlighed og omsorg til os, og vi kan få lov til at række ud efter ham. Johannes beskrev det på følgende måde: Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Jesus gjort det sådan, at vi er kommet under Guds faderomsorg. Og dette forhold til Gud varer ved. Det vand som Jesus giver, skal være en kilde til evigt liv. Det betyder at vi kan være hos Gud, både her i livet, og når det slutter. Det er det store perspektiv som Jesus her viser os, ved at vise os hvor tæt vi bliver forbundet med Gud, og han viser os hvor længe det skal vare ved. Og det varer ved.

Denne tætte relation, betyder at mødet med Jesus ikke går ubemærket hen. Han kender sandheden om os. Det samme gør sig gældende i mødet med kvinden her. Umiddelbart bliver det pinligt, når Jesus afslører hvordan det står til med mænd i hendes liv. Men det gør det alligevel ikke, fordi det netop er ham der taler til hende. Deres møde ender ikke med fordømmelse af kvinden, men derimod med at hun får øjnene op for hvem Jesus er, og hvad han kan give hende. På samme måde kan mødet med ham, skabe en forandring i vores liv. Han ønsker ikke at ydmyge os, men ophøje os, så Guds kærlighed kan strømme ind i os og virke i os,

Jesus viser os her gennem mødet med kvinden ved brønden konsekvensen af Julen som vi lige har fejret. Her kom Gud selv gennem Jesus ind i vores verden. Fordi vi møder Gud gennem ham, opfylder han et andet basalt behov for os, ud over vores fysiske behov, nemlig behovet for fællesskab med Gud. Jesus er lige så livsnødvendig for os som vand, fordi vi har brug for Guds kærlighed og omsorg. Vi har brug for livet fra Gud, brug for at vide at vi ikke er overladt til os selv. Derfor skal vi lade Jesus blive kilden der strømmer ind i vores liv.

Derfor må vi også give plads til, at vi kan træde et skridt tilbage, så hele vores liv ikke kun handler om at vi skal opfylde vores fysiske behov og opfylde vores pligter. Så kan vi ligesom kvinden ved brønden, møde Jesus, så han kan lære os hvad han kan bringe ind i vores liv. Derigennem kan han give os vished om at vi ikke er overladt til os, men elsket af Gud og mødt af hans opmærksomhed. Og han kan give os frimodighed til åbne os for Guds gaver. Må vi høre ham og gøre netop dette.

Amen.