Lyt til prædikenen

 Jesus sagde: »Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det. Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.« Matthæusevangeliet 10,32-42

Fordi det er det værd

Vi befinder os lige midt i den store årlige julefejring. Julen er på alle måder en fantastisk tid. Her samles familierne for at nyde hinandens selskab, og her fejrer vi julens budskab om at Jesus blev født på vores jord, så at Guds lys derigennem blev tændt ind i vores mørke. I forgårs kunne vi høre den fantastiske beretning om Jesus fødsel, i juleevangeliet. Her hørte om hvordan Josef og Maria der måtte tage til Betlehem fordi der var folketælling. Mens de var der, fødte Maria Jesus, der blev lagt i krybben, fordi der ikke var plads til ham andre steder. Vi hørte om hvordan englene viste sig for hyrderne med deres glædesbudskab, så de efterfølgende kunne tage ind og se den nyfødte kongesøn. Der er ikke meget ved denne fødsel der forløb som man ville have planlagt det på forhånd, hvis man skulle planlægge et ønskeforløb for en fødsel, men alligevel endte det med at det hele faldt på plads til sidst, så Jesu fødsel blev en storslået åbenbaring af Guds storhed for alle involverede.

I går kunne vi her i kirken høre Johannes’ lidt mere poetiske og filosofiske udgave af beretningen om Jesu fødsel, hvor vi hørte om, at Guds lys der oplyser ethvert menneske var kommet til verden.

Fælles for de to beretninger, er den indgribende betydning som Jesus fødsel har, både for dem der oplevede den da den fandt sted og for os der er kommet til siden. Og netop fordi Julen handler om at Gud griber ind i vores verden, på en måde der har grundlæggende betydning for os mennesker, er det helt på sin plads, at vi bruger så meget tid på den, og fejrer den igen og igen, år efter år. Den er vores håb og vores fremtid.

Men i dag på skt. Stefans dag er tonen så en helt anden. Den højstemte tone er erstattet af en noget mere mørk tone. For her taler Jesus ikke om gevinsten og glæden ved at følge ham, men derimod om konsekvenserne. Og sagen er at konsekvenserne er ikke bare nogle små bivirkninger, som man ikke rigtigt lægger mærke til, når det kommer til stykket, men derimod er de så alvorlige de medfører at der opstår splid mellem de mennesker der står hinanden nærmest, mellem en mand og hans far, en mor og hendes datter, en svigerdatter og hendes svigermor. Mennesker der burde passe på hinanden kommer i strid og bliver hinandens fjender på grund af Jesus. Derfor er det virkeligt skræmmende og svært for os at forholde os til, det som Jesus her siger. Dette budskab havde vi gerne været foruden. Men sagen er at det lille Jesusbarn i krybben ikke er ufarligt, selvom det nok kan fremstå sådan i vores julefejring og i nogle af vores julesange. For bibelen lærer os, at han er livsnødvendig for os, og at det derfor har en altafgørende betydning for os hvordan vi stiller os til ham. Der er ingen mellemvej. Enten tror vi på ham, eller også gør vi det ikke. Dette enten-eller og det at bibelen er så kompromisløs i budskabet om vores afhængighed af Jesus, gør at han vækker anstød og vrede blandt mange mennesker. Derfor er han ofte blevet anledning til konflikt og stridigheder, og det er netop det der er dagens tema.

I beretningen om steningen af Stefanus, der har lagt navn til denne dag, får vi et voldsomt eksempel på hvor store konsekvenser det kan få, at følge Jesus. Stefanus var kommet til tro på Jesus, og han gik ikke stille med sin tro. Vi får at vide at han fuld af nåde gjorde store undere blandt folket, så han derigennem udbredte budskabet om Jesus. Det gjorde nogle mennesker så vrede på ham, at de ophidsede folket og kom med falske vidner for at få ham dømt. Og deres forehavende lykkedes, vreden mod Stefanus voksede så meget, at han til sidst blev stenet til døde.

Men det var ikke kun på Jesu tid, at det havde store konsekvenser at følge ham. Også i dag er hverdagen modgang og forfølgelser for mange kristne. Og for at huske på disse mennesker, har vi for nyligt samlet ind til forfulgte kristne her i kirken. Det har vi gjort gennem organisationen ”åbne døre”, der arbejder med at hjælpe og støtte forfulgte kristne over hele verden. På ”Åbne døres” hjemmeside, kan man se beretninger om mennesker der har oplevet store konsekvenser ved at blive kristne, og som er blevet forfulgte på grund af deres tro. En af disse beretninger handler om Ibrahim fra Algeriet, der er en tidligere muslim. Ibrahim møder på et tidspunkt en mand der fortæller ham om Jesus, og efter at have talt med en lokal præst beslutter han sig for at blive kristen.

Ibrahim var med god grund bange for de konsekvenser der ville være, hvis folk fandt ud af at han var blevet kristen, derfor fortalte han end ikke sin kone og sine børn om sin nye tro. Han vidste, at de ville blive taget fra ham, hvis nogen fandt ud af at han var kristen.

Men alligevel fortæller Ibrahim videre: ”Efter at have været kristen i et stykke tid følte jeg, at jeg var nødt til at være åben om min tro.” Og han besluttede sig for først at fortælle det til sin far.

”Min far stirrede bare på mig og sagde ingenting i måske et kvarters tid. Så rejste han sig op og kaldte mine brødre og søstre sammen. De kom hjem til os, og min bror begyndte at tæske mig. De råbte: ”Du skal afsværge din tro!”.

Ibrahims børn tiggede og bad ham om at fornægte Jesus.

”Far, far, afsværg din kristne tro, kom tilbage til Islam, så du altid kan være vores far” sagde de.

Ibrahim vendte sig mod sine børn, blødende og forslået. ”Det var så hårdt at høre dem sige det. Men jeg kunne ikke give afkald på Jesus, jeg kunne ikke give afkald på min tro. Jeg sagde til mine børn: ’Jeg elsker jer, jeg elsker jer, men jeg elsker Jesus mere’”.

Ibrahims familie smed ham ud af deres hjem. I tre måneder boede Ibrahim hos sin præst, læste i Bibelen og lærte, hvad det ville sige at leve som kristen.

Til hans store overraskelse bad Ibrahims far ham om at vende tilbage til sin kone og sine børn.

”Det lykkedes mig at finde et hus et andet sted, og jeg fandt arbejde” sagde Ibrahim. ”Jeg er så glad for, at de vil leve sammen med mig igen”.

Ibrahims præst forklarede os, hvad der normalt sker, når muslimer kommer til tro på Jesus.

”Så snart de har en Bibel, læser de i den” fortalte han. ”Der er meget lidelse, især for dem, der mister deres familie. Nogle gange ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige for at trøste og opmuntre dem. Det er den byrde, som vi alle bærer her i Algeriet”.

Denne beretning viser i praksis hvad det som Jesus siger her i dagens prædiketekst, betyder. At familier kommer i splid på grund af ham. Ibrahim måtte lytte til, at hans børn tryglede ham om at afsværge sin tro, for at han kunne blive ved med at være deres far. Det er voldsomt. Ingen ønsker at komme i den situation som Ibrahim her er kommet i, med den smerte som den medfører. Derfor er det meget nemt at sætte sig ind i præstens ord om, at han nogle gange ikke ved hvad han skal sige for at opmuntre og trøste.

Men hvorfor er det så at Ibrahim, Stefanus og mange andre med dem, alligevel holder sig til Jesus på trods af de konsekvenser deres tro på ham, får? Hvorfor er det, at Ibrahim føler at han bliver nødt til at være åben om sin tro, når det er alt det her der følger med? Det er fordi vi møder Gud og hans kærlighed gennem Jesus. Gennem troen på ham bliver vi en del af den sammenhæng som Jesus her nævner. At den der tager imod en person der vidner om Jesus, tager imod Jesus, og den der tager imod Jesus tager imod ham der har sendt ham, nemlig faderen. Det er denne forbindelse der betyder at Jesus kan give os meget mere end det som andre nogen sinde ville kunne tage fra os.

Det, som vi fejrer i disse dage er at verdens frelser er kommet til jorden. Han giver os Guds kærlighed og tilgivelse. Derfor er han det lys der kan oplyse ethvert menneske, også selvom mørket omslutter os. Det er det der bliver udfoldet for os i dag. Derfor må vi holde os til ham, holde ud, og bede for de mennesker der lider på grund af hans navns skyld, om det samme.

Amen