Lyt til prædikenen

Ikke kun for os selv

I Dostojevskijs roman ”Forbrydelse og straf”, har hovedpersonen Rodion Raskolnikov skrevet en afhandling der handler om, at man kan dele os mennesker op i to grupper. På den ene side de ordinære og jævne mennesker, der må bøje sig for almindelig lov, ret og moral, og på den anden side de usædvanlige og ekstraordinære, dem som selv sætter dagsordenen. Den sidste gruppe, overmenneskerne ligger ikke under for hvad der er godt og ondt, og de står ikke til regnskab over for deres medmennesker. Deres store styrke betyder, at de gør det der er nødvendigt, for at de kan forme deres liv som de vil, så de oplever størst mulig succes, også selvom det kommer til at gå ud over deres medmennesker. Resten af bogen handler så om at Raskolnikov på dramatisk vis, selv afprøver denne teori i virkeligheden, med voldsomme konsekvenser for ham selv og sine omgivelser. Han må efter hånden erkende at han ikke er et overmenneske. Hans handlinger har konsekvenser, og han oplever skyld i forhold til det som han har gjort.

I denne lignelse som Jesus her fortæller om den rige mand og lazarus, møder vi Raskolnikovs tanker i lidt mildere udgave. Der er ikke noget der tyder på at den rige mand har gjort noget ondt eller kriminelt mod Lazarus, for at nå frem til sin rigdom. Men han har på den anden side, så heller ikke gjort noget godt for ham. Han har passet sit, og ladet Lazarus om at gøre det samme. Dog uden hensynstagen til at Lazarus muligheder her i livet, øjensynligt ikke var så gode som hans egne. Men er det alligevel ikke sådan at drømmen om at kunne gøre som den rige mand, og give sig selv et rigt liv uden bekymringer, egentlig ikke så fremmed for os. Tænk hvis du vandt i lotto? Så kunne man bare tage af sted og nyde livet, og slippe alt det der tynger os. Og er det ikke den samme tanke vi kan ane i udtryk som: ”Du er din egen lykkes smed” og ”Du skylder ikke nogen noget”. Tanken om at kunne tage hånd om sig selv, og lade de andre tage det samme ansvar for dem selv. Drømmen om at have mulighed for at kontrollere sit liv fuldt ud, er besnærende fordi man derved gør sig fri at de andre, og selv tager styringen. Der er ingen udefrakommende elementer der kan bryde forstyrrende ind. Og dermed vil vi stå med færre bekymringer. Livet bliver mere enkelt, og nemmere at have ned at gøre. Og den rige mand ser faktisk ud til at lykkes med projektet. Han klædte sig fint og levede hver dag i fest og pragt. Vi hører ikke her om nogen ridser i lakken. Han udlever drømmen om det perfekte liv.

Men Jesus viser os her gennem lignelsen, at livet ikke bare handler om at komme i mål, hvorefter alt andet så kan være lige meget, og at vi kan lade andre klare sig selv, hvis bare vi ikke gør dem noget ondt. Nej, han viser os en virkelighed som Gud er en del af, og at vi derfor også står over for ham når dette liv ender. Derfor er vi indbyrdes forbundet med hinanden, og derfor har vi også ansvar for hinanden. Efter deres død er rollerne mellem den rige mand og Lazarus byttet om, og den rige mand bliver konfronteret med hans manglende barmhjertighed over for Lazarus. Derfor er alvoren her stor for ham. Og det samme er den for os. For Jesus viser os her, at vi ikke bare skal leve vores liv for os selv, men at vi skal leve det i omsorg og ansvar for hinanden. Til menneskelivet hører opgaver og ansvar for opgaverne. Den rige skal sørge for de fattige. Vi er ikke skabt her for at leve for os selv. Vi er sat her for at tage os af hinanden, og de stærke skal tage sig af de svage. Denne forbundethed med hinanden viste Johannes os også i vores Epistellæsning, hvor det lød således: Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder. Vores manglende kærlighed til hinanden er et tegn, et dårligt tegn.

Vi kan være så fyldt op af vores egen rigdom og andre ting, at der ikke bliver plads til Gud og vore medmennesker. Der skal ikke så meget til, måske er det bare en lille ting der kommer til at fylde mere og mere, som så til sidst fylder os helt, og tager al vor opmærksomhed. En gang for længe siden da jeg var ude at køre bil, skulle jeg lige indstille bilradioen. Jeg vidste godt at det var vigtigt, at jeg havde mit blik på vejen, derfor kikkede jeg kun ned på bilradioen et kort øjeblik, men i det jeg så ned, var det som om al min opmærksomhed blev suget ned mod den. Det, at indstille radioen, fyldte i dette sekund alt for mig. Men da jeg kort efter fik løsrevet mig fra radioen var der sket noget. For vejen havde flyttet sig. Den var ikke længere foran min næse, men ude til venstre, og jeg var på vej ud på marken mellem to reflekspinde. Jeg nåede lige at få bilen tilbage på vejen, før jeg ramte noget. Men oplevelsen var en vigtig advarsel for mig, om at koncentrere mig om at køre bil når jeg kører bil. Der skal meget lidt til at tage opmærksomheden, og ændre kursen. Jesus giver os her en lignende advarsel til os, i forhold til hvordan vi lever vores liv. Husk at holde fokus på vejen. Prøv at se op en gang imellem, for at se om alt er som det skal være i dit liv, om du stadig er på rette spor. Lad ikke noget fylde dig op, så der ikke bliver plads til de vigtige ting her i livet. Ret blikket mod Gud og mod dine medmennesker, også selvom det fører bekymringer med sig.

Da først alvoren går op for den rige mand, sker der det at han endelig flytter blikket væk fra sig selv. Han flytter det dog ikke særligt langt. Han retter det mod sine brødre, som han vil redde fra at begå den samme fejl som han selv har begået. Men han er bange for at de ikke vil tage mod advarslen. Derfor beder han Abraham om at sende Lazarus til brødrene. Det vil der være noget power i. Hvis der kommer en til dem fra de døde, vil de spærre øjnene op, og tage imod og omvende sig. Men Abrahams svar til ham, er at det vil de alligevel ikke. For Guds rige modtages i tro. Derfor er det på ingen måde givet, at noget der er så utroligt som en mand der opstår fra de døde, kan bryde igennem ind til et forhærdet hjerte. Jesus selv er det tydeligste tegn på dette. Han kom fra den anden side. Han kom fra Gud til os. Og han opstod også fra de døde. Nogle tror ham, og andre gør ikke. Det handler ikke om at der skal leveres et bevis der er så stærkt at vi ikke kan undslå os, men om at vi tager imod Guds budskab til os i tro og tillid. På den ene side er det der skal til for at åbne vores blik mod Guds virkelighed, virkelig enkelt. Men på den anden side kan det vise sig at være utroligt svært for os at overgive os til ham. Derfor kan vi let fyldes med mismod når det handler om hvad der skal til, for at vi vender os mod Gud

Men alligevel er det positive ved denne lignelse netop det modsatte af mismod. For her får vi at vide at vi har det som vi har brug for. Moses og profeterne er nok. Det gamle testamente viser os Gud, og at han elsker os og ønsker at vi skal tilhøre ham. Det viser os hvordan han har tænkt sig at gribe ind gennem sin søn. Oven i købet har vi så fået det nye testamente med beretningerne om Jesus, hvor vi kan se hvordan profetierne og løfterne blev til virkelighed. Derigennem har vi fået mulighed for at leve vores liv i troen på Gud, så han bliver vores medspiller, en del af vores liv. Så vi derigennem lærer at leve vores liv i kærlighed og ansvar for hinanden. Må Gud hjælpe os til at dette bliver vores fokus, i vores liv.

Amen