Lyt til prædikenen

Gud er med på vores livsvandring
Jeg har for nyligt været på en forårstur i skoven, hvor jeg tog nogle forårsbilleder. Dem har jeg taget med ind i kirken i dag, så vi kan få lidt forårsstemning på en regnvejrsdag. Så må vi håbe at det senere kommer til at matche vejret udenfor. 

At det er en stor kunst at håndtere livet, og at vi aldrig når til det punkt hvor vi mestrer det fuldt ud, fordi der altid er noget nyt at lære, er en erfaring som mange mennesker har gjort sig gennem tiderne. For et af de vilkår som vi mennesker lever under, er at vi må lære at håndtere livet, mens vi er i gang med at leve det. Den danske filosof, søren Kierkegaard, skriver i nogle af sine optegnelser, at livet forstås baglæns, men at det leves forlæns. Tanken er, at man kan iagttage sit liv, ved at vende sig om og se på hvordan det er forløbet indtil nu. Men ved at stoppe op og vende sig om for at indtage den iagttagende position, sker der samtidig det at man holder pause i forhold til at leve livet. Og hans pointe er så den, at vi aldrig midt i livet får fuldstændig ro til at forstå det fuldt ud, mens vi er i gang med at leve det. 

Men ikke desto mindre får vi i løbet af vores liv, forskellige anledninger til at stoppe op og skue tilbage på vores liv, hvor vi dermed kan forsøge, at forstå hvordan vi er kommet hertil hvor vi befinder os i dag. Jeg tænker at konfirmationen er en sådan anledning. Ja, faktisk er konfirmationen både en anledning til at se tilbage på det der er gået forud, og en anledning til at se frem mod det der skal komme.  

I kan i dag, se tilbage på hvordan jeres liv er forløbet indtil nu. Og måske vil jeres familie også hjælpe jer med at opfriske jeres erindring ved at fortælle nogle anekdoter fra jeres barndom. Det har de i hvert fald mulighed for, fordi de har været med jer på jeres vandring, og har delt den med jer, ligesom de også i dag kan dele jeres konfirmationsdag med jer. Når vi skuer tilbage i vores liv, vil vejens begyndelse fortone sig i det dunkle, ligesom det er tilfældet her på billedet, fordi vores erindring ikke er stærk nok til at række hele vejen tilbage til begyndelsen. Men derimod vil den sidste del af vejen træde tydeligt frem, fordi det er den som vi lige har vandret, og derfor står den stærkt i vores erindring. Svingene minder os om hvor vores liv tog en overraskende drejning eller hvor der skete dette særlige i vores liv.

Men samtidig med at I, i dag kan se tilbage på jeres livs vandring indtil nu, kan I som sagt også se frem mod den fremtid, som I vandrer frem imod. Og når I gør det vil billedet et andet, måske i retning af dette, fordi den vej der ligger foran jer, jo er en vej som I ikke har gået endnu, og I ved derfor ikke hvad den kommer til at indeholde. Derfor er det ikke til at se hvor den fører hen, hvilke sving der er på den, og hvilke valg der skal træffes.
Den ukendte fremtid, kan enten være anledning til optimisme, fordi det uafklarede bevirker, at de fleste muligheder stadigvæk er åbne, eller den kan være grundlag for en vis bæven, fordi vi ikke ved hvor den vil føre os hen.   

Begge følelser, både optimismen og en bæven, har formentlig indfundet sig hos Jesus disciple i de vers som jeg læste før fra Mattæusevangeliet. For her møder vi dem nemlig på et tidspunkt i deres liv, hvor de virkelig har en stor anledning til både at se tilbage og se fremad. 

De kan se tilbage på deres vandring sammen med Jesus, som står skarpt i deres erindring, fordi tiden med ham har været en særdeles begivenhedsrig tid. Efter at de har mødt Jesus, har han ledt dem og de er gået vejen sammen med ham. De har oplevet hans undere, og han har lært dem om Gud og om hvordan de skal møde deres medmennesker. Det har være nogle intense og lærerige år. Og selvom vi også kan læse om, at de virkelig er blevet udfordret og ført ud i situationer som de ikke på forhånd kunne forestille sig, at de skulle komme ud i, har de samtidig kunne værre trygge fordi de har været under kyndig vejledning, af Jesus. Han var ved deres side og passede på dem. 

Men når de ser fremad, er billedet et andet og noget mere uklart. Dog ved de noget, nemlig det at de er sendt med en opgave, nemlig den som han giver dem her. At de skal gå ud og gøre mennesker til hans disciple, ved at døbe dem og lære dem alt det som de har lært af ham. Men hvordan udførelsen af denne opgave vil udarte sig for dem, ved de ikke. Derfor har de formentlig også set på deres opgave både med bevidstheden om at være en del af noget virkeligt stort, og med en bæven for den ukendte fremtid som de går i møde. 

Men så er det at Jesus siger de sidste ord til dem. De sidste ord overhovedet i Mattæusevangeliet: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Disse ord får en altafgørende betydning for disciplene, og giver dem frimodighed til at gå deres fremtid i møde på Jesu befaling, og finde deres vej ind i den. For Jesus har ikke kun oplært dem og udrustet dem, for nu at sende dem alene ud på egen hånd, så de må klare deres opgave efter bedste beskub. Nej, fordi han er Guds søn, den opstandne som han møder dem som her, kan han være med dem på hele deres vandring helt til enden, som han her lover dem. Derfor kan disciplene med optimisme og i tillid til Jesus, som sender dem, fortsætte deres vandring mod den fremtid som nu er ukendt for dem.

Når I, i dag ser frem mod den fremtid der ligger foran jer, kan I også gøre det med frimodighed og optimisme, også selvom I ikke ved hvad den kommer til at bringe. Det kan I gøre, fordi I har jeres familie og kære, som I har tæt på jer. Dér kan I finde opbakning i forhold til det som I kommer til at møde på jeres vandring videre frem. Men konfirmation i dag handler også om at I ved at vælge Jesus, kan finde en grundlæggende tryghed i Jesu løfte om at han vil være med jer alle dage indtil verdens ende, for dette løfte gælder også jer og os. 

For de to situationer som vi her har set på, den ene hvor vi i dag står ved konfirmationen i Herlev kirke, og den anden hvor Jesus giver sine disciple missionsbefalingen, er tæt forbundet med hinanden. For disciplene fulgte Jesu befaling og gik ud og døbte mennesker til at høre Jesus til. Og derved opstod den Kristne kirke, og derfor kunne I også blive båret frem til dåben på Guds løfter til os, og denne dåb bliver bekræftet i dag her i Herlev kirke. 

Ligesom Jesus kunne være med sine disciple på deres vandring gennem livet kan han også være med os. Han kan følge os og være med os der hvor alle andre må slippe og ikke kan gå med. Han kan være med på vores vandring alle steder hvor den fører os hen, helt indtil enden hos ham. Derfor kan I nok have bæven for fremtiden, men samtidig må I have frimodighed til at gå den i møde og finde jeres egen vej i den, i tillid til at Gud fortsat vil være med på jeres vandring, som han har lovet. Amen