Lyt til prædikenen

Den sagtmodige konge kommer

Vi begyndte i dag Gudstjenesten med en procession. Et indtog, hvor dåbsbarnet bliver båret ind i kirken sammen med forældre og præst, mens organisten spiller præludium, og alle står op. Det gør vi når vi har dåb her i kirken. Det gør vi fordi en dåb er en vigtig og festlig begivenhed. For at byde velkommen til barn der i dag bliver båret frem til dåben, og samtidig giver vi menigheden mulighed for at se dåbsbarnet.

Når vi i dag kan holde indtog som optakt til en gudstjeneste, hvor et barn skal døbes, skyldes det, at der en sammenhæng med det andet indtog som vi fejrer i dag palmesøndag og læste om lige før, nemlig Jesu indtog i Jerusalem, fordi det er det der indleder påskens begivenheder, der har en afgørende betydning i forhold til vores dåb.

Jesu indtog i Jerusalem er et kongeindtog. Det ser vi gennem referencen til det gamle testamente: Se. Din konge kommer til dig. Gud har gennem profeterne lovet, at han vil sende sin konge til Israelitterne. Og nu er tiden kommet til at han kan ride ind til Jerusalem. Alle de løfter som Gud har givet gennem profeterne og alle de forventninger der er bygget op gennem mange års undertrykkelse under fremmed magt, bliver besvaret ved dette indtog, derfor er det en stor begivenhed. Gud griber ind, han efterkommer sine løfter og rækker ud mod sit folk.

Jeg har fundet et billede af hvordan et kongeindtog kunne se ud. Dog ikke fra Jerusalem, men fra København og noget senere end Jesu indtog i Jerusalem. Billedet forestiller Christian den 4.´s kroning, hvor han ridder gennem byen. Hvad er det så der kendetegner dette kongeindtog? Jo, for det første sker der det at folket får mulighed for at se deres nye konge. Hvis vi ser på billedet kan vi se, at der er mennesker alle steder. I vinduerne på gaden og på fortovene. Alle sammen vil de se hvordan den nye konge ser ud. Derfor forsøger de at få en god plads. Det, at se den nye konge kan give dem tryghed, fordi de ved at se at der er en afløser for den tidligere konge, kan forsikre sig om at der er styr på den politiske situation, med en ny og stærk konge i byen. Og de få lejligheder til selv at se ham og byde ham velkommen. Umiddelbart er det noget af det samme der gør sig gældende ved Jesus indtog i Jerusalem. Kongen er kommet til hans by. Han giver dem tryghed og håb. Derfor strømmer folk til for at tage imod ham og tiljuble ham. Deres tilråb »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!, viser hvordan de knytter Jesus til David, den store konge i det gamle testamente, og at de ser ham som ham Gud har lovet at sende. De kan nu se en ende på mange års lidelser, under fremmed magt. Nu er dagen kommet, hvor ham som Gud havde lovet dem, kommer. De finder tryghed fordi kongen er kommet.

Men der er også et andet aspekt ved billedet af Christian d. 4.s kroning, udover at folket skal blive trygge.  Det, at det måske ikke kun er folket der har brug for kongen, men at kongen også har brug for folket, fordi han vil være lettere at støde fra tronen, hvis han ikke har folkets opbakning. Derfor udnytter han lejligheden, til at forsøge at komme til at stå på god fod med sit folk. Ved at lade dem få mulighed for at se hans krone, scepter og rigsæble, samtidig med at der bliver smidt mønter ud, sørger han for at give folk et godt minde om denne dag. Og dermed kan han håbe at dette gode minde, også gør dem venligt stemt over for ham, meget længe. Derfor gør kongen og hans mænd og soldater alt hvad de kan for at skabe den gode stemning blandt folket.

Og her er det at Jesu kongeindtog i Jerusalem adskiller sig fra billedet her af Christian d.4.´s kroning. For samtidig med at Jesus bliver tiljublet og modtaget som konge, får vi at vide at kongen er sagtmodig, og at han rider på et æsel. På bagsiden af kongekroningsbilledet er dette illustreret i et billede der forestiller Jesu indtog i Jerusalem. Selvom der er ligheder ved de to optog, er forskellen også tydelig. Indtoget er ikke et så entydigt triumftog, som ved Christian d.4.´s kroning. Og det spiller æslet en central rolle i. Tempoet er et andet, og hovedet er ikke hævet på samme måde, som var det en hest. Der er noget rankt og magtfuldt ved en hest, derfor kan man finde en del billeder af konger til hest, ligesom der er lavet en del rytterstatuer. Det kniber lidt mere med konger til æsel. Den slags statuer findes der ikke så mange af. Og sagen er jo, at det ikke er fordi Jesus ikke har forberedt det ordenligt, eller ikke har tilstrækkelige ressourcer til rådighed. Vi ser her hvordan han får sine disciple til at gøre det klart for sig.  Men det er ikke planlagt til at vise ham som en konge i pragt og magt.

Men hvad viser det så?

Jo, palmesøndag er en festdag med undertoner, fordi alt det som han skal igennem i påsken spiller med i hans kongeindtog. Jesus ved hvad han går ind til, når han ridder ind i Jerusalem. Han ved at han bliver svigtet af de mennesker som han har tæt på sig, og at han kommer til at lide og dø, inden opstandelsen påskedag. Men på trods af denne viden ridder han alligevel ind i byen som den sagtmodige konge. For Jesus er ikke en konge med paladser, guld og glimmer. Han er konge fordi han er Guds søn. Det er ham hans rige hører til. På Pilatus spørgsmål om han er konge, svarer han: Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Men samtidig siger han også: Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden. Derfor er han heller ikke afhængig af folket gunst og hengivelse, for at kunne beholde sin magt. Han behøver ikke kaste mønter ud til børnene og vise al sin pragt og magt.

Derimod vil han forsøge at vise os hvilken konge han er. Han er kongen, der også er vores tjener. Påsken handler ikke om hvad han skal have af os, men om det som han vil give os. Her vil han gå gennem, svigt, lidelse og død. Det vil han for vores skyld, fordi vi gennem hans død og opstandelse kan blive Guds børn og høre sammen med ham i alt hvad vi kommer til at møde. Det er sådan Jesus komme til at udøve sin magt. Det så vi også gennem Fillipperbrevshymnen. Derfor er palmesøndag et kongeindtog med undertoner.

Men hvad er det som dette dobbelttydige indtog giver os? Jo, det viser os at Guds konge er kommet til os. Gud er trådt ind i vores verden og møder os gennem sin søn, fordi han vi have med os at gøre. Det skal være vores perspektiv på vores liv. Gud er kommet til os og vil os. Han gik ind til sin lidelse og død, fordi dette offer var det der skulle til, for at genoprette vores brudt forhold til Gud. Vores konge er en der har vist at han kan og vil gøre alt for os.

Det er herigennem de tog indtog hører sammen. Når vi står ved begyndelsen af vores børns liv, kan vi få lov til at lægge dem over til hans velsignelse, som har ofret sig selv for os, og derfor har lovet at han vil være med os.

amen