Lyt til prædikenen

Ind i det nye år med Gud

Vi er nu endnu engang startet forfra med januar, og er påbegyndt et nyt år. Denne tilbagevendende nye begyndelse er en oplagt anledning til at trække en streg i sandet og se på det år der er gået. Derfor laver man ved årsskiftet de fleste steder i samfundet, en opgørelse over året der er gået. Og med det overblik som man dermed får, kan man sætte sig mål for det kommende år. Hvad skal ændres? Og hvad skal gøres anderledes? Dermed er årsskiftet et tidspunkt hvor vi både har mulighed for at se tilbage og frem.   

Men det er ikke kun ude i samfundet, at årsskiftet er en oplagt anledning til at gøre status. Også på det personlige plan, kan vi bruge nytåret til at reflektere over det år der nu er gået, og se frem på det år der står for døren. Er året forløbet som jeg forventede at det ville, da jeg for et år siden gik ind i det? Har der været mange glæder og gode oplevelser eller har der været megen modgang og sorg? Har jeg nået det jeg gerne ville nå? Og hvad så når det drejer sig om det nye år? Er der noget jeg særligt vil sætte fokus på der? Er der noget jeg vil forsøge at ændre og gøre anderledes? Det er meget naturligt at vi gør os sådanne overvejelser ved årsskiftet, og det er også årsagen til at mange af os har nytårsforsætter for det kommende år. 

Muligheden for at stoppe op og se på hvordan det hele er forløbet frem til nu, og lægge planer for fremtiden, er en mulighed som vi må gøre brug af, om det så skal være ved nytår eller ej. For herigennem holder vi os bevidste om vores liv. Vi har mulighed for at handle på det som vi når frem til. Dermed kan vi tage ansvar for vores liv og undgå følelsen af at livet blot er samling tilfældigheder, som vi ikke selv har nogen indflydelse på. 

Og netop evnen til at reflektere og derpå handle, er noget af det der er mest kendetegnende for os mennesker. Vi har en særlig mulighed for at tage hånd om vores liv, og spille en aktiv rolle i det. Denne evne gør livet spændende og interessant for os, fordi den betyder at vi kan være med til at forme vores eget liv. Derfor skal vi sætte pris på den og gøre brug af den. 

Men samtidig kan den også være en anledning til bekymringer, fordi muligheden for at handle, også kan lægge et pres på os, hvis vores liv ikke forløber på den måde som vi kunne ønske det. Flere muligheder kan også betyde mere angst, fordi de muligheder som vi ikke tager, dermed bliver til forspildte muligheder. Hvis vi har muligheden for at skabe forandring og forandringen ikke indtræffer, falder ansvaret tilbage på os selv. Hvis vi står over for et problem som vi ikke selv kan løse, eller hvis vi hvert år har det samme nytårsforsæt, fordi vi de foregående år ikke får gjort noget ved det, kan muligheden for forandring lamme os, i stedet for at være en kilde til optimisme. Derfor kan årsskiftet både virke forløsende også skræmmende på os. 

I vores ellers ret korte prædiketekst til i dag, møder vi også Josef og Maria et sted i deres liv hvor de virkelig kan opleve spændingen mellem forventning til fremtiden og bekymring for det ukendte ved fremtiden. Som nybagte forældre har de om nogen anledning til at reflektere den tid der er gået forud for fødslen, og se frem mod fremtiden med deres nyfødte barn. I deres tilfælde har optakten til fødslen desuden været meget speciel med de budskaber om frelse, glæde og fred, som har fulgt Jesus. Derfor har de virkelig grund til at takke Gud for barnet, og alt det der er sagt om det. Men samtidig kan alle forventningerne til barnet, også give anledning til forældrenes bekymring på dets vegne. Det er i forvejen et stort ansvar at være forældre, og skulle hjælpe sit barn på vej her i livet, og de løfter som Jesus har fået med på vejen, bliver usikkerheden og bekymringerne nemt endnu større. For hvad det er for en fremtid, som han går i møde, og hvordan kan de hjælpe ham med den? Der er altså gode grunde til at Josef og Maria her, formentlig både er fyldt med glæde og bekymring på samme tid. 

Det er et vilkår der hører med til at være menneske, at vi både kan føle forventning og bekymring, når vi står over for fremtiden. Men for Josef og Maria er der også noget andet der spiller ind, her hvor de står ved begyndelsen af Jesu liv. Og det er bevidstheden om den plan som Gud har lagt. Når Jesus her ved sin omskærelse får sit navn, får han det navn som englen havde givet ham, det navn der betyder ”Herren er frelse”. Det, at han på forhånd har fået sit navn af Gud, viser os med al tydelighed, at Jesus ikke er noget tilfældigt barn, men at han er udfoldelsen af Guds plan for at frelse os. Når navnet Jesus får et navn der betyder ”Herren er frelse”, er det netop fordi Herrens frelse bliver udført og udfoldet gennem ham. Derfor er Jesus helt særlig. Guds magt og visdom kommer til syne gennem ham. Derfor er Josef og Maria på ingen måde overladt til sig selv, i forhold til at tage sig af Jesus. Gud er med, og de får lov til at være med i hans store plan. 

Det at Jesus er Guds søn betyder dog ikke, at Josef og Maria ikke skal være forældre for ham. Det er ikke sådan at Gud selv har overtaget hans opdragelse, så de ikke længere skal spille en rolle. Nej, de skal stadigvæk tage deres forældreansvar på sig og opdrage Jesus efter bedste evne. De ved heller ikke hvornår og hvordan de planer der er for Jesus, vil udfolde sig, men de kan forvente at det sker. Derfor kan de med spænding og forventning se frem til den fremtid, som Gud har tilrettelagt for dem. 

Derfor står de her ved begyndelsen af Jesu liv med to forskellige perspektiver der har indflydelse på deres liv. På den ene side den ukendte fremtid der ligger foran dem, som de skal gå i møde og tage hånd om, og på den anden side Guds rolle og delagtighed i deres liv, som de har fået tilsagn om gennem hans løfter til dem. Og begge dele skal de være bevidste om og rette deres opmærksomhed mod. De skal tage hånd om deres rolle som forældre og føre barnet bedst muligt gennem hans opvækst, og de skal være bevidste om og glæde sig over det mirakel som Gud har gjort midt i deres liv, så de med forventning ser frem til hvordan Gud fører sin frelse ud gennem sin søn Jesus, og tager imod det der kommer fra ham. 

Men sagen er at det ikke kun er Josef og Maria der kan gå deres fremtid i møde i skæret af Guds indgriben og løfter. For det, at Jesus julenat kom til os, og fordi han i påsken gik i døden og opstod igen, betyder at vi gennem vores dåb bliver Guds børn, som vi før hørte det fra Galaterbrevet. Dermed er Gud også en del af vores liv, og den fremtid som ligger foran os. Det skal være en del af vores perspektiv på livet, at vi hører Gud til, og at han har planer for os, og derfor ønsker at tage del i vores liv. Derfor skal vi også have tillid til Gud og forventning til hvad han vil give os. 

Vi skal derfor gå ind i det nye år med en dobbelt bevidsthed. For på den ene side er det nye år en betroet gave fra Gud, som vi skal møde det med både entusiasme og gåpåmod. Men samtidig skal vi være klar over at vi ikke behøver gå det i møde alene. Vi skal lade Gud være en del også af dette år, og vandre det i tillid til ham. Så kan han både være med os, når vi møder modgang og udfordringer, og vi kan være åbne for det som han vil give os.

Godt Nytår!