Lyt til prædikenen

Lyset i mørket

Farisæerne optræder i beretningerne om Jesus, som hans modstandere. De er godt nok optaget i alt hvad der har med Gud at gøre, men de mener at Jesus er en falsk profet og netop ikke en mand af Gud. Derfor bliver det ofte til nogle drabelige opgør mellem Jesus farisæerne, hvor de skiftevis angriber hinanden. Men ikke i dette tilfælde, hvor det handler om hvornår guds rige kommer. 

Guds rige er egentlig det som det hele handler om i forbindelse med Jesus. Årsagen til at han overhovedet blev menneske og blev født julenat i Betlehem, var for at bringe Gud til os, og os til ham. Det er det hele hans liv går ud på. Derfor går han rundt og taler med mennesker om Guds rige. Han gjorde tegn, så mennesker kunne komme til tro på ham og endda hans død var en del af Guds plan, for at han gennem opstandelsen kunne gøre det muligt for os at leve vores liv sammen med Gud. Derfor er han heller ikke afvisende, når farisæerne her bringer spørgsmålet om Guds rige på bane.

Farisæerne har på deres side også en længsel efter guds rige. Den knytter sig til de løfter som Gud havde givet gennem profeterne om at han selv vil overtage magten i Israel og over hele jorden og standse undertrykkelse og nød, og oprette et rige, hvor han råder og hvor alt er godt. Erfaringen af at leve i en verden med lidelse, død og ondskab, og af at leve i et land der politisk er besat af det Romerske overherredømme, får Farisæerne til at længes efter den dag hvor Guds rige kommer og sætter en stopper for undertrykkelsen lidelsen og smerten, derfor er spørgsmålet om hvornår guds rige kommer, et oplagt spørgsmål for dem at stille til Jesus.

Længslen efter Guds rige, efter en ny virkelighed, er på ingen måde en længsel der behøver at være fremmed for os i dagens Danmark. Godt nok er vores land ikke besat, og vores demokratiet har vel givet os de politikere og ledere som vi fortjener. Men hvis vi ser os omkring kan vi også her hos os få øje på angst, nød, lidelse, depression, ondskab og død, som kan tænde håbet i os efter en virkelighed hvor dette ikke findes.

Men Jesu budskab til farisæerne og os, er at Guds rige er kommet til os, men at det endnu ikke sætter sig 100 % igennem, så man kan sige her er det, her er alt godt, her er ingen nød og lidelse mere. Guds rige er kommet med Jesus selv, der er sendt af faderen til os, for at vi derigennem skal møde ham. Det er det der er kernen i bibelens beretninger. Men den måde som det har vist sig på, er ikke på den måde som vi umiddelbart forestiller os. I stedet for storhed og magt, dukker det op i ydmyghed og fattigdom. Jesus bliver født i stalden, hyrderne på marken var de første gæster. Han vandrede omkring, hans tilhængere var fiskere og den måde han skulle føre Guds plan ud i livet på, var ved at dø for at opstå igen. Derfor er der ikke noget at sige til at folk havde svært ved at få øje på Guds rige. De vise mænd gik forkert da de skulle finde Jesusbarnet, og gik på slottet i stedet for i stalden. Da Jesus kalder disciple, er Nathanaels første kommentar, ”kan noget godt komme fra Nazaret?” Johannes døberen som var ham der skulle bane vejen for Jesus, sender sine disciple til Jesus med spørgsmålet: er det dig der kommer, eller skal vi vente en anden?  Og ved korsfæstelsen bliver han spottet af den ene af røverne der blev korsfæstet sammen med ham.

Det var langt fra alle der kunne få øje på guds riges frembrud sammen med Jesus, men samtidig var der dem der kunne. Som Simeon og Anna i templet lovpriser barnet og Gud, fordi han har ladet dem se hans frelse. Som dem der forundres over den visdom Jesus taler med og ser Gud bag den. Som dem der ser Guds magt gennem Jesu undere. Som dem der bliver modtaget og elsket i mødet med Jesus, hvor de alle andre steder havde mødt afvisning. Og som den anden røver der blev korsfæstet sammen med Jesus, der sagde til ham husk mig når du kommer til dit rige, og fik beskeden: i dag skal du være med mig i paradis. Guds rige kan bryde igennem som et lys der bliver tændt og skaber en forandring i menneskers liv, men kan samtidig være svært at få øje på i den verden hvor mørket også råder. Netop dette er Ingemann inde på i en af de mest kendte salmer i salmebogen i østen stiger solen op, hvor det lyder i sidste vers:

Du soles sol fra Betlehem! Hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit Paradis!

Ingemann beskriver netop her hvordan lyset fra Gud kommer til os i glimt. I glimt der kan lyse op i vores liv og givet os håb og glæde. Vi kommer stadig til at opleve mørke og modgang, men midt i mørket skinner Guds lys for os. Derfor kan vi i begyndelsen af Johannesevangeliet om Jesus læse: lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Spørgsmålet er så hvordan vi skal håndtere dette at modgang og nød er et vilkår i vores liv. En mulighed kan være at forsøge at gennem det væk. At holde sygdom, fattigdom og ondskab væk fra os, så vi ikke bliver konfronteret med det. Det er måske det vi til dels gør i vores samfund med plejehjem og sygehuse, hvor der bliver taget hånd om dem der er ældre og syge. Men alligevel bliver vi konfronteret med vores dødelighed indimellem. Man kan ikke bare gemme den væk.

En anden løsning kan være at kæmpe imod. At bevare optimismen: smil til verden så smiler den til dig. At få noget godt til at sprede sig. Og støtte op om alle gode tiltag og indsamlinger mod sygdomme som kræft og lignende. Det er en god tilgang til sin omverden, men virkeligheden er at der stadig er meget som vi ikke har kontrol over.

Jesus han forudser dette for disciplene. Der kommer dage med modgang, hvor vi kommer til at længes efter at det skal ophøre. Og man kan fristes til at søge genveje, for at undgå lidelsen, fordi vi ikke kan få øje på at Guds rige er på vej til at sætte sig igennem. Men Jesu opfordring til os handler om at vi skal holde ud. Det skal vi fordi Gud står ved sine løfter til os. Fordi der er en i den anden ende, fordi han har lovet os at vi skal være hos ham, når vores liv her på jorden er til ende.

Det er dette perspektiv som vi skal lade skinne ind over vort liv. Vi skal søge hen til Gud og hans rige her i vores liv, for derigennem opleve hans lys skinne i vores liv. Og vi skal leve vores liv i forventning til den dag hvor Guds rige bryder fuldt ud igennem, når han kommer til os. Det skal bestemme vort liv og på en særlig måde ”løse” os fra det øvrige liv, på en måde befri os fra det liv vi lever nu. Vi skal nemlig ikke være som Lots hustru, der bandt sig til livet i verden. Hendes liv og skæbne skal stå for os som et alvorligt advarselstegn. Den forkerte binding til livet skal vi lægge fra os og i stedet hengive os fuldstændigt til det vigtigste i verden: Guds rige som det er nu, og som det bliver til sidst.

Det betyder ikke, at vi ikke skal være trofaste her på jorden, men at vi skal have Guds store evighedsperspektiv ind over vort liv.

Amen