Bliv frivillig i Herlev Sogns Menighedspleje

Udgivet ons d. 30. jan 2019, kl. 11:42
Nyheder

Herlev Menighedspleje blev startet den 1.1. 1994 med sin egen bestyrelse under Herlev Menighedsråd.

Der var nogle personer, der havde et brændende hjerte for at hjælpe andre mennesker i sognet på mange forskellige måder. Et af hovedmålene var at styrke det kristne fællesskab i sognet. Der var også et ønske om diakonalt arbejde blandt sognets beboere. Menighedsplejen arbejder på mange fronter, så som:

  • Spisning i sognehuset hver 14 dag, hvor alle er velkomne. Det koster kun 40 kr. at blive mæt.
  • Besøgsvenner, der er i kontakt med folk som sidder alene.
  • Telefonkæden, hvor der ringes rundt for at høre, om folk er kommet op, og hvordan de har det.
  • Så har vi vores flittige nørklere, som strikker – broderer og meget andet.
  • Menighedsplejen deltager også i Herlev Festuge med bl.a. mad, kaffe og fiskedam.
  • Adventsmarkedet, med god mad, gavebod, lotteri, tombola og underholdning.
  • Menighedsplejen deler også julehjælp ud – samt hjælper i årets løb, hvor der er behov.

 

Menighedsplejen har således dels forskellige aktiviteter, hvor vi samler penge ind til arbejdet, så at vi til enhver tid kan hjælpe vores næste – dels aktiviteter, der netop er til gavn og glæde. Alle aktiviteterne drives af vore fantastiske frivillige medarbejdere, og der er også plads til dig. Dersom du er blevet interesseret i at høre mere om Herlev Menighedspleje eller være frivillig medarbejder, kan du kontakte sognemedhjælper Jette Krastins på tlf. 44 91 64 76 eller mail: jk@herlevkirke.dk

Ophavsret: